Profetien

Giulia (13 år) og Riccardo (11 år) kommer til Castelcorvo for at bo hos deres faster Margherita, der netop har købt et hus for at lave det om til en B&B. Børnenes forældre har fået meget travlt på arbejdet og er nødt til at bede faster Margherita om at passe børnene. Giulia og Riccardo kender ingen i byen og Riccardo er meget ked af, at der ikke er nogen internetforbindelse. De to søskende bliver dog hurtigt venner med to lokale børn, Matteo (11 år) og Betta (12 år). Matteo samler på biller, Betta er en selvstændig pige med ben i næsen, men begge er outsidere som de andre børn i byen mobber. Aldo, den værste af alle bøllerne, snupper Matteos mobiltelefon og kaster den over et hegn så den lander inde i haven nær det hus hvor de Skøre Søstre bor; de søstre som alle børn i byen tror er hekse. Selv om de er bange for at gå ind i haven, gør børnene det alligevel for at finde Matteos mobiltelefon. Pludseligt, dukker de Skøre Søstre op. En af de gamle damer har en ravn på skulderen og hun giver børnene et sært kobberkort hvorpå der står en mystisk gåde. De to gamle damer har også en foruroligende profeti: Tilendebragt bliver kun denne færd, når en af de sande riddere aldrig mere hjemmet ser. Ude af øje og af sind, helt glemt af alle og enhver.

Samme aften prøver Giulia og Riccardo at løse gåden, selv om Riccardo mener at søstrene bare er to skøre gamle damer, der jo umuligt kan være hekse, for hekse findes ikke. Men om natten da Giulia prøver at sove på sit loftsværelse, bliver hun vækket af musik fra clockradioen og hun ser at uret viser 23:61, et absurd tidspunkt, og der, lige foran hende, står der pludselig en dreng hun ikke kender. Men det sekund hun tænder lyset, forsvinder drengen.